Se gamle minder
I forbindelse med Danmarksseriens hjemmekamp den 26-09-2026 mod Tårnby vil scrapbogsudvalget samtidig holde åbent hus, hvor det vil være muligt at gense mange af de fotos og avisartikler der er samlet sammen gennem årene.
Arkiverne vil, på de enkelte borde, være sorteret i årtier, så det forhåbentlig er muligt at dykke ned i netop den periode man finder særligt interessant.
Udvalget erfarede, at der ved sidste arrangement, var stor interesse for at gense de mange udklip i arkivet, så derfor opfordrer vi også alle til at sprede budskabet, så vi får mange af de gamle drenge og piger på KFUM til dette arrangement, ligesom udvalget får mulighed for at få opdateret mailinglisten på de personer der er interesseret i de årlige +50 arrangementer.
Da lokalet på 1. sal skal benyttes før kampstart, vil vil alene have mulighed for at afvikle arrangementet efter afslutning af Danmarksserie kampen mod Tårnby, som forventes at blive fløjtet af kl. 15:15.
Der vil blive serveret kaffe og kage.
Vi glæder os til at så mange som muligt, og som lokalet nu tillader det…….det er sjovt at gense de mange fodbold minder fra KFUM.
Scrapbogsudvalget