Velkommen til årgang 2020-2021's holdside

Er du født i 2020 eller 2021 og har lyst til at spille fodbold, er du velkommen til at starte op i KFUM BK Roskilde.

Nedenfor lidt praktisk information.

Træning

I efteråret træner vi som følger:
Onsdag: 16.30-17.30 (bane 4)
Lørdag: 9.15-10.30 (bane 4)

Selve træningen er meget aldersrelateret med fokus på motorik, teknik (lære bolden at kende) og leg.

Træningen varetages af børneudviklingstræner Alexander Holmstrøm.

Indmeldelse

Der opkræves kun et indmeldelsesgebyr på 300 kr. Sammen med den gode træning får du din helt egen T-shirt, når du er meldt ind i KFUM BK Roskilde.

Du er velkommen til at prøvetræne i 14 dage inden indmeldelse.

Udstyr: Det kræver ikke det helt store udstyr at starte til fodbold. Vi anbefaler tøj, som passer til vejret, og som du kan bevæge dig i. Af fodtøj anbefaler vi fodboldstøvler, men hvis du lige vil se det an, kan man sagtens starte op med et par almindelige kondisko. For at sikre den bedste oplevelse anbefaler vi også benskinner, men de kan ligesom fodboldstøvler erhverves senere efter prøvetræningsforløbet.

Kampe og stævner

Som et supplement til fodboldtræningen bliver der jævnligt arrangeret kamp- og stævnetilbud. Mere information følger i forbindelse med de enkelte aktiviteter.

Forældre

I de yngste børneårgange varetages træningen af en eller flere KFUM-trænere i samarbejde med forældre. Når man møder op til træning, kan forældre altså forvente at blive inddraget i øvelserne, fx en øvelse barn/voksen eller at varetage en træningsstation.

Ved kamp- og stævneaktiviteter forventes det, at forældrene står for transport til spillestedet, og at de efter aftale med KFUM-trænerne kan varetage et hold.

Har man lyst til at involvere sig endnu mere, så tag fat i KFUM-teamet og tag en snak om mulighederne.

VELKOMMEN I KFUM BK Roskilde