Børnefodbold

I KFUM stræber vi altid efter at skabe rammerne om et trygt, sjovt og aktivt fodboldliv for de yngste spillere.

Hos os foregår træningen altid med bolden i centrum. Vi har stort fokus på at træne motorik, og vi leger fodbolden ind, så glæden ved spillet altid er i højsædet. Den daglige træning varetages af uddannede børnetrænere, som alle er startet som forældretrænere for deres eget barn.

Børnefodbolden i KFUM er meget aktiv, og vi prioriterer at deltage i mange stævner i løbet af året. Derudover vægter vi det sociale fællesskab på tværs højt. Derfor afholder vi fra tid til anden fællestræning med de andre årgange, og klubben arrangerer hvert år en festlig pokalfest for børnene, når sæsonen slutter.

Forældreengagement er en vigtig del af klubben, og der arrangeres forældremøder i hver årgang 2-3 gange i løbet af sæsonen, så vi sammen kan sikre det bedste miljø for børnene.

Vil dit barn prøve at være med?

Hvis dit barn ønsker at prøve fodbolden af i KFUM, er I meget velkomne. Det er fast praksis hos os, at man kan træne med 2-3 gange uden at skulle meldes ind først.

Kig på holdsiden svarende til barnets alder og se, hvornår der trænes – vi glæder os til at se jer på banen! Og husk, vi altid tager udgangspunkt i de 10 forældrebud.

Ti Bud