Menu

Scrapbogsudvalget holder åbent hus lørdag den 26. september

image
20. september 2026 kl. 16:09
I forbindelse med Danmarksseriens hjemmekamp den 26. september 2026 mod Tårnby FF vil scrapbogsudvalget samtidig holde åbent hus, hvor det vil være muligt at gense mange af de fotos og avisartikler, der er samlet sammen gennem årene.

På de enkelte borde i lokalet vil arkiverne være sorteret i årtier, så det forhåbentlig er muligt at dykke ned i netop den periode, man finder særligt interessant.

Ved det sidste arrangement oplevede udvalget en stor interesse for at gense de mange udklip i arkivet, så spred derfor budskabet, så vi får mange af de gamle drenge og piger på KFUM til dette arrangement. Det giver samtidig udvalget mulighed for at få opdateret mailinglisten på de personer, der er interesseret i de årlige +50 arrangementer.

Da lokalet på 1. sal skal benyttes før kampstart, vil vi alene have mulighed for at afvikle arrangementet efter afslutning af Danmarksserie-kampen mod Tårnby, som forventes at blive fløjtet af kl. 15:15.

Der vil blive serveret kaffe og kage.

Vi glæder os til at så mange som muligt, og som lokalet nu tillader det…….det er sjovt at gense de mange fodboldminder fra KFUM.

Hilsen

Scrapbogsudvalget

Luk