KFUM vinder 5-3 over FC Nakskov på udebane
Trætte spillere kunne efter kampen glæde sig over at have slået rækkens nr. 2.
”Jeg er sgu stolt af holdet i dag”, lød det fra cheftræner Alexander Holmstrøm kort efter slutfløjt. ”Vi har et ungt hold, der har fremtiden for sig. Men allerede nu kan de skabe flotte resultater, når de er klar og giver alt, hvad de har i sig. Det bliver spændende at følge holdets udvikling i de kommende år”.
I dagens anledning var der arrangeret fælles morgenmad og bustur til Nakskov – og for holdet og de medrejsende fans var det hele turen værd. Fem mål sat ind af Teis Hegelund (2), Matias Sjøbeck (1) og Mads Avnskjold (1) samt et enkelt Nakskov selvmål gjorde sit til at løfte stemningen.
Der blev uddelt to gule kort – et til hvert hold.
Med sejren rykker KFUM op på en aktuel fjerde plads blot 3 point efter rækkes nr. 2 (FC Nakskov) og 3 (Køge BK).
Næste kamp: Farum BK
I næste uge møder KFUM Farum BK, der med 0 point indtager sidstepladsen i puljen. Det burde dermed være en kamp med gode muligheder for en sejr, ”men alt kan ske og for at vinde, skal holdet være 100 pct. klar – og det gælder også mod rækkens bundhold ”, slår cheftræneren fast.
Så lad os håbe på at holdet er klar på lørdag og viser den samme kampgejst og dygtighed i afslutningerne som mod Nakskov. I så fald er der lagt op til en god dag på Lillevang.
Kampen mod Farum BK spilles kl. 13.30.
Kig forbi og støt op om dit lokale fodboldhold!