KFUM på pinsetur til Haderslev Cup 2023

KFUM på pinsetur til Haderslev Cup 2023
Wow - sikke en tur! Over 200 KFUM'ere deltog i det internationale stævne Haderslev Cup 2023 i pinsen. Her var der fokus på det sociale og på at forstærke relationerne på holdene samt på tværs af årgange.
Der blev lavet sjov, sunget og ikke mindst spillet en masse fodbold. Ud over at vi fik nogle af vores hold på præmiepodiet, fik vi også vist os flot frem på anlægget, hvor vi skabte en masse glæde og begejstring.
Vi har undervejs forsøgt at holde jer derhjemme opdateret via instagram @roskildekfumaway - hold stadig øje med kontoen for i de nærmeste dage kommer der flere billeder og videoer.
Kære spillere
Vi startede turen med at bede jer os om at gøre os stolte - og det løste I til perfektion. Det var en fornøjelse at følge jer på og uden for banen. I var gode ambassadører for klubben - "de store" tog sig af "de små", I lod jer ikke slå ud af modgang, og I lod fødderne tale på banen. Vi håber, at I vil se tilbage på en mindeværdig tur, hvor I har udviklet jer på mange parametre og har taget KFUM-fællesskabet til jer. Lad os bygge videre på dette fællesskab, når vi mødes i klubben!
Kære trænere/ledere
Hvilket team! Små og store udfordringer blev håndteret med et "det løser vi" mindset, der blev støttet på tværs af årgange, og I var der for ALLE spillere. Spillerne er heldige at have så kompetente kræfter omkring sig - uden jer, ingen KFUM-tur. TAK!
Kære forældre
Tak for opbakningen! Først og fremmest for at prioritere turen, så vi kunne sende omkring 200 spillere afsted. Jeres hjælp med at finde sponsorer, organisere det nye "frokost- og hvileområde", tage del i frokosthold, den positive støtte fra sidelinjen etc. etc. Vi håber på jeres fortsatte opbakning til små og store KFUM-arrangementer i fremtiden.
Kære sponsorer
Tak for at hjælpe med at gøre det muligt at give disse oplevelser til vores spillere - jeres bidrag betyder rigtigt meget!