Jesper Sø stopper i KFUM’s bestyrelsen
Jesper Sø har igennem mange år ydet en stor indsats for klubben, og han vil heldigvis stadig have sin gang i klubben. Foto: Jakob Termansen
Jesper Sø har igennem en årrække været frivillig i Roskilde KFUM. Han var en af kræfterne i Roskilde Pro, og han har som en del af bestyrelsen været med til at understøtte de kommercielle aktiviteter i klubben. Der hersker ingen tvivl om, at klubben har nydt godt af den store indsats og de mange timer, som Jesper har lagt i klubben.
Men på grund af et stigende arbejdspres og en følelse af at være brændt lidt ud ift. det frivillige arbejde, har Jesper valgt at trække sig fra bestyrelsen.
I bestyrelsen er der stor forståelse for beslutningen, og vi takker Jesper mange gange for de mange år, hvor han har kæmpet for ”KFUM-sagen”.
At stoppe i bestyrelsen betyder ikke, at Jesper stopper med at have sin gang i klubben. Heldigvis er der stadig mulighed for at møde Jesper som aktiv på ”gammelmandsholdet” og som tilskuer til førsteholdets kampe.
Endnu en gang tak til Jesper.
Hilsen
KFUM’s bestyrelse