Menu

KFUM BK Roskilde kan nu kalde sig DBU Børneklub

image Klik og læs mere....
06. maj 2022 kl. 12:37

KFUM BK Roskilde kan nu kalde sig DBU Børneklub

      

Med vores nye titel som DBU Børneklub viser vi, at vi virkelig vil børnefodbolden. Nu og i fremtiden vil vi arbejde endnu mere målrettet med vores børnefodboldtilbud for på den måde at sikre, at vi har et rigtig godt børnemiljø til klubbens fodboldbørn. Det betyder også, at vi fortsat vil prioritere børnefodbolden i klubben.

At være blevet DBU Børneklub er først og fremmest en måde, hvorpå vi som klub peger arbejdet med vores børnefodbold i en særlig retning. Forskellige fokusområder skal være med til, at vi sikrer, at børnene i klubben er sunde og glade fodboldbørn.

Vi vil i fællesskab med klubbens medlemmer og frivillige lave tiltag som understøtter børnefodbolden i KFUM BK Roskilde samt vores nærmiljø.

DBU Børneklub er et tiltag, som er kommet sammen med DBU’s nye børnefodboldstrategi, som blev vedtaget i 2021. Målet er at gøre dansk børnefodbold til verdens bedste fodbold for børn. Det mål vil vi gerne bidrage til, og derfor har vi nu som en af de første klubber i landet underskrevet en aftale om at blive DBU Børneklub og arbejde målrettet for at man i KFUM BK Roskilde vil opleve at være en del af verdens bedste børnefodboldmiljø.

Hvis I har spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte bestyrelsesmedlem Martin Degn eller børneudviklingstræner Palle Olsen.

 

Luk