KFUM'ere deltog i Himmerland forsikringscup i Løgstør
Vi samlede drengene i biler og satte kursen mod Løgstør fredag d.9/1. På færgen var der sørget for aftensmad til alle, vi var på skolen i Løgstør ved 20-tiden. Det sidste stykke vej, efter vi var kørt af motorvejen, var lidt “spændende” at køre, pga. de store mængder sne, der var faldet i især Nordjylland. Men det gik ☺️

Vi havde igen i år hele skolen for os selv med direkte adgang til hallerne.
Efter en god nats søvn og morgenmad gik hele holdet en flot gåtur gennem sneen til stranden.
Og så var det stævnedag, hvor vi stillede op med 3 i hold i 3 forskellige niveauer.
C rækken startede puljespillet kl.13.00, hvor vi havde et hold med. Drengene gjorde rent bord og vandt stævnet uden at indkassere et eneste mål.
I finalen slog vi Støvring 2-0. Stærkt af drengene! Og vi fik også tildelt stævnets fighter til en KFUM-dreng.

Ved 16 tiden skulle B rækken i gang. Hvor vi også deltog, og igen gjorde vi god figur og spillede os hele vejen til finalen, hvor det blev til en flot 2. Plads, finalen tabte vi til Nibe.

Så blev det endelig A holdet tur efter 12 timers ventetid. Drengene spillede sig også hele vejen til finalen efter sejre mod bl.a. Aab. Finalen var et rent KFUM-opgør, da modstanderen var Aalborg KFUM. Efter en god fight var det Aalborg KFUM, der vandt, så endnu en 2. Plads.

3 finaler er vi meget stolte af, selvom resultater ikke er det vigtigste☺️. Så der blev festet igennem på skolen med KFUM-sang og dans.
Søndag havde vi booket Løgstørs overdækkede kunstbane, hvor vi havde 1,5 times træning. I mens fik forældre pakket bilerne.
Kl.14.30 var vi igen på færgen.
Tur med stærkt sammenhold og tak til forældrene!
Det har været en kanon tur, hvor sammenholdet er blevet styrket endnu mere. Stævneledelsen spurgte både træner-teamet og drengene, om vi vil komme igen næste år, det blev et klart JA. Vi overvejer meget at tage derop igen til sommer. Det er super faciliteter, vi kan få lov at bruge, og alt er i gå afstand.
Vi ville ikke kunne tage på sådan en tur uden den store opbakning fra forældregruppen, som har stået for alle måltider og hjulpet med alt det praktiske ved siden af fodbolden. Det er en stor fornøjelse, at opbakningen er så stor, så vi trænere primært kan have fokus på fodbolden.
