Menu

STOR ÅRGANG FÅR NY CHEFTRÆNER

image
22. juni 2021 kl. 15:45
Uno Apold skal stå i spidsen for KFUM's U17

 KFUM har ansat Uno Apold som ny cheftræner for U17-årgangen. Han afløser Keld Hansen, der i maj overtog træningen af klubbens divisionshold.

 Den ny cheftræner kan præsentere et omfattende cv med trænerjob for både ungdoms- og seniorhold.

 På seniorfronten har han således været cheftræner i bl.a. Skjold og Avedøre, ligesom han var assisterende træner i Greve, da holdet spillede i 2. division. Uno Apold har de seneste år først været såkaldt head coach for U18-pigerne i FC Nordsjælland samt trænet AB's mandskab i U19-divisionen.

 I det civile liv er han adm. direktør og ejer af virksomheden Grøn Entreprise med 16 ansatte.

 Uno Apold kommer til en stor årgang, idet KFUM i den ny sæson stiller med hele tre hold: Et hold i U17 Øst2 samt to i U16, hvor det bedste skal spille i Øst1.

 

Luk