Menu

MANDAGSTRÆNING FOR U13, U 14 OG U15

image Jakob Sparholt skal være med til at træne nogle af KFUM's unge talenter
28. juni 2019 kl. 18:10
Flere førsteholdsspillere skal arbejde med udvalgte spillere fra de tre årgange

 En række ungdomsspillere i KFUM skal med virkning fra august deltage i en særlig mandagstræning i klubben.

 - Der er tale om særligt udvalgte spillere fra årgangene U13, U14 og U15. Dette tiltag har vi besluttet os for, efter at KFUM har fået halvanden stjerne i DBU's ny system. En rangering, som kalder på, at vi skal øge kvaliteten i vores tilbud til de unge spillere, sige sportschef Pierre Overgaard.

 Træningen ledes af Kasper Petersen, som senest har trænet klubbens U14-hold. Han får hjælp fra DS-spillerne Nicolai Høgh, Emil Ølvang, Jakob Sparholt og Mads Julø. Luka Dumic, der fortsat er på vej tilbage efter sin knæskade, indgår indtil videre som reserve i denne sammenhæng.

 Hovedvægten i dette tilbud vil bl.a. blive lagt på tekniske øvelser og afslutninger.

 Desuden skal Morten Nielsen stå for træning af målmænd, mens Jakob Bay-Nielsen fungerer som fysisk træner. 

Luk