Menu

PRIMA UNDERHOLDNING - OG GODKENDT UAFGJORT

image Carl Severinsen og Rasmus Hansen sætter forsvaret under pres ved ét af KFUM's mange hjørnespark. FOTO: JAKOB TERMANSEN
Leon A.
09. september 2023 kl. 17:11
KFUM bagud to gange, men spillede 2-2 mod Næstved i chancerig kamp

 Nummer tredjesidst mod nummer sidst - det smager af et bundopgør, og den den slags opgør er oftest noget med masser af fysik, mange mand bag bolden og manglende lyst eller evner til satse offensivt.

 Den "skabelon" blev i den grad brudt, da KFUM havde besøg af Næstveds divisionsreserver på en stegende hed eftermiddag i september. KFUM bar bagud to gange, men fik 2-2 i en voldsomt chancerig kamp, der også kunne være sluttet 4-4 eller 5-5.

 - Jeg håbede, at vi kunne forlade banen med så solid en indsats, at der virkelig ville være tale om et hold, som arbejdede for sagen og gjorde alt, hvad de kunne. Det levede vi op til, og flot moral, at vi kommer tilbage efter at være bagud to gange. I min verden var vi også tættere på de tre point end Næstved. sagde cheftræner Søren Sørensen.

 Han manglede sygdomsramte Simon Fejerskov. I stedet rykkede Mico Elvig ind i midterforsvaret, mens Victor Fiala spillede venstre back.

 Der var kun spillet ét minut, da to mand tæt på målstregen lige nøjagtigt kom for sent til Emil Ølvangs pasning fra mållinjen. KFUM har i de første kampe bl.a. været udfordret, fordi der indimellem er for meget plads mellem kæderne, så modstanderne får masser af plads alt boltre sig på. Næstved spillede med fire eller fem mand helt fremme og gav dermed også masser af plads væk på midtbanen.

 I det 4. minut kom gæsterne foran på et flot mål, sat ind af Valdemar Kjær Mikkelsen efter forarbejde af Bertil Rygaard. Heldigvis lod hjemmeholdet sig ikke gå på af målet, og udligningen faldt otte minutter senere. Emil Ølvang splittede forsvaret med en dyb stikning, så Rasmus Hansen kunne udligne ved nærmeste stolpe. Blot én af mange fine aktioner af målscoreren, der bagefter modtog et gavekort fra Spar Nord til Sallis som sit holds bedste. 

 Rækken af store og halvstore tilbud samt farlige afslutninger fortsatte nærmest i én uendelighed. Emil Ølvang lykkedes stort med at finde rummene mellem forsvar og  midtbane og var impliceret i mange gode angreb. Praygod Pallangyuo viste adskille prøver på sin speed og teknik, men manglede lige det i sidste i afslutningerne. Bl.a. da målmand Mohammad Mohammad hindrede ham i at score med en stærk parade.  

 I den anden ende brillerede Conrad Kromann med en fornem redning på et hovedstød fra Valdemar Kjær. Et stort tilbud tilfaldt også Carl Severinsen efter stærkt opspil af Ølvang og Rasmus Hansen, men han sparkede lige på keeperen. Og lige før pausen var Severinsen så uheldig, da han mistede bolden lige uden for eget straffesparkfelt. Efter lidt kluddermor, kontraer og blokeringer bragte Valdemar Kjær Mikkelsen igen sit hold foran. Den 18-årige angriber debuterede torsdag for sin klubs bedste mandskab i pokalturneringen, hvor han lavede hattrick i de første 50 minutter mod Bagsværd i 7-0 sejren.

 Der var kun spillet 50 sekunder af 2. halvleg, da Næstveds Giran Pyne-Cole burde have scoret i fri position ved den ene stolpe, men sparkede forbi mål. Noget af en mavepuster, men de blå-hvide kom igen godt tilbage i matchen, bl.a. med en halvflugter fra Ølvang, som ramte stolpen.

 Midt i halvlegen sendte Sebastian Thillerup et frispark ind i feltet, hvor Lukas Christoffersen blev revet omkuld. Straffespark, vurderede dommeren, og Christopher Grube udlignede fra pletten. Severinsen og Christoffersen gik ud, ind kom Frederik Winther og Matias Sjøbeck. Ølvang sendte med hælen et indlæg fra Victor Fiala snært forbi mål, og det var først i de sidste 15-20 minutter, at chancerne og afslutningerne begyndte at aftage. selv om KFUM nu havde mest spil.

 Til gengæld var dr masser af frispark og hele ni advarsler, som bl.a. tilfaldt Sebastian Thillerup. Nicki Bentsen og Frederik Winther. Knap et kvarter før tid forlod Emil Ølvang banen, og ind kom den 19-årige angriber og debutant Snorre Espersen, tilgang fra RB 06.

 

 

 

   

 

Luk