Menu

KFUM I 2. DIVISION ØST

image Marc Lyster - han og holdkammeraterne får mange nye modstandere i 2. division
Leon A.
03. august 2020 kl. 17:35
Oprykkerne er dermed sikret to lokalopgør mod FC Roskilde

 Der er endnu næsten fire uger til sæsonstarten i 2. division, men allerede mandag kunne Roskilde KFUM's oprykkere glæde sig over deres første sejr - som blev vundet uden for banen.

 Da Divisionsforeningen mandag foretog inddelingen af de to puljer, kom KFUM i 2. division øst. Hermed slipper klubben for en række tidkrævende og økonomisk belastende rejser til Fyn og Jylland.

 Samtidig er KFUM så heldig, at sæsonen kommer til at byde på to lokalopgør mod lokalrivalerne i FC Roskilde. Første gang, at de to klubber kommer til at optræde i samme række.

 Ud over FC Roskilde får KFUM følgende modstandere:

 AB, HIK, Vanløse, Avarta, Brønshøj, Hillerød, FA 2000, AB Tårnby (oprykker), Skovshoved, Slagelse, Næstved (nedrykker) og Nykøbing Falster (nedrykker).

  "Taberne" ved mandagens lodtrækning var Holbæk, B 93 og Frem, som alle skal spille i 2. division vest.

  Sæsonen kommer således til at omfatte 13 hjemme- og 13 udekampe. Der bliver ingen midtugekampe - med mindre klubberne indbyrdes træffer aftale om at spille uden for weekenden.

  Men oddsene er hårde i 2. division, idet fire ud af 14 hold rykker ud. Vinderne af de to puljer rykker begge op i den næstbedste række (p.t. Nordic Bet Liga), mens holdene, der slutter to - seks fortsætter i det, som i en ny struktur bliver den tredjebedste række under betegnelsen 1. division. Holdene, der ender som nummer syv, otte ni og ti fortsætter i 2021-22 i den kommende 2. division. 

 

 

 

Luk