Menu

Farvel til Jonas Borup Jensen

image
21. november 2023 kl. 20:09
Klik og læs mere...

Roskilde KFUM har desværre uden held forsøgt at gøre Jonas’ konstituerede aftale som cheftræner til en permanent aftale. Det betyder, at klubben skal i gang med at finde en ny cheftræner for Danmarksserie holdet.

 

Jonas er fodbold menneske med stort F, men Jonas’ personlige prioriteter har ændret sig, og han har valgt at fokusere mere på familien og hans arbejdsforpligtelser udover trænergerningen. Derfor har Jonas, desværre for klubben, valgt at lade sin aftale løbe ud pr. 31/12 2023.

 

Jonas har gennem årene haft en betydelig indflydelse på Roskilde KFUM og bidraget i flere roller:

 

  • Ungdomsudviklingstræner
  • Assistenttræner under Keld Hansen i 2 division + 3. division
  • Ungdomsudviklingstræner
  • Assistenttræner under Søren Sørensen i Danmarksserien
  • Cheftræner de seneste 7 kampe i Danmarksserien

 

Jonas var, som det mest naturlige, klar til at hjælpe Roskilde KFUM, da vi stod og manglede en cheftræner i løbet af efteråret. Han har, som altid, tilgået opgaverne med engagement, seriøsitet, god energi og godt humør.

 

Roskilde KFUM vil gerne takke Jonas for den store indsats for klubben i 2023 og de tidligere år. Vi håber at se Jonas på KFUM i fremtiden - enten som fan af KFUM eller måske i anden mindre tidskrævende rolle i klubben.

 

God vind fremover til Jonas.

Luk