Menu

Kodeks for adfærd i KFUM

FÆLLES

KFUM’s Boldklub Roskilde arbejder for at sikre at fodbold afvikles i et sikkert og positivt miljø.

Vi har alle ansvar for at fremme høje standarder for adfærd i spillet.

Husk at børne- og ungdomsfodbold er en tid hvor spillerne udvikler deres tekniske, fysiske, taktiske, mentale og sociale færdigheder. Det er ikke afgørende at vinde, men det er en del af spillet og udviklingen.

Deltag og tag dit ansvar. Vær aktiv i promoveringen af klubbens kodeks for adfærd for forældre og tilskuere - både på dit eget hold, klub og blandt modstanderens forældre og tilskuere.

 

SPILLEREN

Når jeg spiller fodbold i KFUM’s Boldklub Roskilde vil jeg:

  • Være engageret og åbn overfor læring
  • Altid yde mit bedste
  • Ikke snyde, beklage mig eller spilde tiden
  • Hjælpe min medspillere
  • Følge dommerens vejledning
  • Møde præcis til træning, kamp og andre hold- og klubaktiviteter.
  • Passe på udstyret (bolde, toppe, mål osv.)
  • Undgå indtagelse af alkohol, rusmidler

 

Jeg forstår, at hvis jeg ikke følger retningslinjerne, vil klubben kunne sanktionere på en eller flere af følgende måder. Jeg kan:

  • Afkræves at undskylde overfor mine holdkammerater, modstandere, dommere eller klubofficials
  • Indkaldes til møde med klubben og mine forældre omkring min opførsel
  • Modtage en officiel advarsel fra klubbens sportslige ledelse
  • Udelades i kamptruppen eller blive udskiftet
  • Suspenderet fra træning
  • Modtage karantæne fra kamp
  • Ekskluderes fra klubben

 

TRÆNEREN

  • Følge klubbens strategi og målsætning ift. spillerens, holdets og klubbens udvikling.
  • Udvise respekt over for hver enkelt persons rettigheder, værdighed og værd, og behandle alle lige i sportslig sammenhæng.
  • Lytte til og kommunikere med spillere, trænere og dommere.
  • Opmuntre og lede spillerne til at tage ansvaret for deres egen opførsel og præstation.
  • Forklare spilleren hvad der forventes af ham, og hvad han kan forvente af træneren.
  • Møde præcis til træning, kamp og andre hold- og klubaktiviteter.
  • Bruge det tøj som jeg får udleveret af klubben til træning og kamp.
  • Følge dommerens vejledning.
  • Undgå indtagelse af alkohol og rusmidler i forbindelse med træning, kamp og andre klubaktiviteter.
  • Undgå at ryge i nærheden af spillerne .
  • Kontakte klubbens sportslige ledelse hvis der foregår mobning, slagsmål eller ubehagelige kommentarer.

 

Jeg forstår, at hvis jeg ikke følger retningslinjerne, vil klubben kunne sanktionere på en eller flere af følgende måder. Jeg kan:

  • Indkaldes til møde med klubben om min opførsel.
  • Modtage en officiel advarsel fra klubbens ledelse eller bestyrelse.
  • Suspenderes eller opsiges af klubben.

 

FORÆLDRE

Når mit barn spiller fodbold i KFUM's Boldklub vil jeg:

  • Huske at børn og unge spiller for sjov og udvikling.
  • Anerkende indsats, hensigt og godt spil ligeså vel som succes.
  • Ros, ros, ros. Børn har brug for anerkendelse for at udvikle sig.
  • Alle kritiske spørgsmål angående træning, kamp og holdudtagelse skal rettes til klubbens sportslige ledelse og ikke til den enkelte træner.
  • Øl og spiritus hænger ikke sammen med børne- og ungdomsfodbold og vil ikke blive accepteret i forbindelse med træning og kamp.
  • Forblive udenfor spilområdet og i afstand fra spillernes, trænernes og dommernes arbejdsområde, og hvor det er muligt blive indenfor det afmærkede tilskuerområde.
  • Ikke henvende mig til spillere og trænere under træning og kamp.
  • Ikke vejlede boldholder. Lad spilleren selv finde løsninger.
  • Altid accepterer dommerens kendelser.
  • Opmuntre spillerne til at respektere deres omgivelser.
  • Passe på klubbens udstyr.

 

Jeg forstår, at hvis jeg ikke følger retningslinjerne, vil klubben kunne sanktionere på en eller flere af følgende måder. Jeg kan:

  • Afkræves at undskylde overfor mine medforældre, modstandere, dommere eller klubofficials
  • Indkaldes til møde med klubben omkring min opførsel
  • Ekskluderes fra klubben

 

Luk