KFUM RAMT AF EN KÆMPE TRAGEDIE.
Klubbens U19-spillere kom hjem fra en ekstrem vellykket træningslejr i Tyrkiet fredag eftermiddag.
Lørdag nat mistede vi desværre 3 af vore spillere, Sebastian Holm, Kenni Offersen og Christian Nielsen i en uhyggelig trafikulykke.
For os der kendte drengene godt, så har de sidste par dage nok været de værste dage i vores liv, og jeg tør slet ikke tænke på, hvordan deres familie har det. Vi har alle vores dybeste medfølelse med dem.
Det er simpelthen så uvirkeligt, at vi aldrig skal se ”de 3 drenge igen”. Jeg kan love, at de aldrig vil blive glemt, og at den 26. februar 2012, altid vil blive husket som en sort sort dag.
På det sportslige plan har klubben mistet 3 fantastiske spillere, som i løbet af kort tid, ville have ”pyntet” på klubbens senior1 hold, grundet deres viljestyrke og deres store talent.
Ære være deres minde.

Træner U19/senior 2
Iben Green Madsen
Print | Tilbage | Top

Sidst opdateret 10. marts 2012