Logo KFUM's Boldklub, Roskilde
Snebærvej 16
4000 Roskilde
Telefon: 4636 7462
Fax: 4636 7442
Web:
www.roskilde-kfum.dk
Mail: mail@roskilde-kfum.dk 

 

KFUMs Boldklub Roskilde har igennem sine 81 leveår haft ialt 14 forskellige formænd.
1929: A. Møller
1929: Stefan Olsen
1940: Emil Rasmussen
1942: Arne Julin
1943: Emil Møller
1950: A. Møller
1954: E. Hartvig
1955: Erik D. Nielsen
1959: Aage Jensen
1974: Mogens Rasmussen
1984: John Jacobsen
1988: Ole Andersen
2004: Peter Nissen
2009: Henrik Poulsen
2011: Allan Markussen
   
  Klubhistorie de sidste 75 år:
1929: Klubben bliver stiftet den 14. maj 1929, og klubbens første formand bliver A. Møller.
1931: KFUM kan allerede nu mønstre 4 fodboldhold.
1941: Klubben har nu så mange hold, at man må have to trænere.
1942: KFUM fik sit første kredsmesterskab i B-rækken, men på grund af krigens tiltag bliver det i de kommende år meget småt med fodboldspillet.
1948: Spillet bliver sporadisk sat i gang igen med et turneringshold.
1954: Tre unge mennesker med Erik D. Nielsen i spidsen fik for alvor sat fodboldspillet i system.
1955: Her var man i stand til at stille 2 seniorhold og et juniorhold.
1956: Klubben vokser, men har kun 2 timer til rådighed i Roskilde Idrætspark og må derfortræne dels i Folkeparken, dels på den gamle dyrskueplads. Begge steder omklædes idet fri.
1957: KFUM vinder A-rækken og rykker op. På holdet er bl.a. Erik Schneller og Noel Hansen.
1958: Klubben rykker ud på Hedegårdenes Idrætsanlæg med omklædning på skolen. Den første træningskamp her er mod RB's A-hold og samler 150 tilskuere.
1959: Et fantastisk år hvor vi vinder serie 3, med K.K.Hansen som træner og
dermed oprykning til serie 2. Samme år er Roskilde-Hallen færdigbygget og vi åbner med et stort indefodboldstævne,der næsten fylder hallen med tilskuere, trods et voldsomt snevejr.
1960: Kommunen har nu bygget et lille klubhus med to omklædningsrum til
Hedegårdenes Idrætsanlæg, og samme år starter man medlemsbladet, Finten.
1961: Medlemmer strømmer til klubben og man kan nu stille med 12 ungdomshold og 4 seniorhold. 125 ungdomsspillere er til afslutningsfest i det nu nedlagte FDF-hus på den gamle dyrskueplads. Landsholdsmålmanden Per Henriksen underholder de mange drenge med film og beretninger.
1965: Rejseaktiviteterne tager til. Seniores på drømmetur til Færøerne, juniores til Østrig og Dirch Passer fylder Roskilde-Hallen til vort indestævne.
1967: Vore juniores spiller sig frem til SBUs pokalfinale mod Lyngby.
Vi trækker på Hedegårdene 150 tilskuere til kampen, som Lyngby dog vinder fortjent med 2-1.
1968: KFUM får sin første unionsspiller, da Ole Lindholm bliver udtaget til SBU-holdet til det store landsjuniorstævne. Samme år rejser juniorhold på tur til London.
I en kamp på Crystal Palace baner vinder vi med hele 5-0, alle mål scoret af Leif Serup.
1969: Vi kan fejre 40 års jubilæum, og KFUM's Idrætsforbund tildeler forbundets sølvnål til formanden Aage Jensen. Ungdomsformanden Kurt Skjoldby får samme år tildelt Roskilde Sparekasses lederpris.
1970: Klubbens meget aktive forældreforening er nu oppe på ikke mindre end 150 medlemmer, og bokseren Tom Bogs holder foredrag for klubbens medlemmer.
1971: Hele 5 KFUM spillere udtages til Roskildes byhold, der i anledning af venskabsbyen Tønsbergs 1100 års jubilæum, deltager i en turnering i den norske by.
De 5 spillere er Steen Jeppesen, Jørgen Badstue, Willy Nielsen, Poul ”Noller” Rasmussen og Uffe Merrild. Som leder deltog KFUM's Mogens Rasmussen, og som træner Kurt Skjoldby.
1973: Efter en idé af Erling Poulsen oprettes KFUMs Byggefond.
1974: Et fantastisk år hvor vi rykker op i Sjællandsserien.
Aage Jensen stopper som formand, og afløses af Mogens Rasmussen.
1976: Gravemaskinerne går i gang med det nye Idrætscenter på Lillevang.
1977: Erling Poulsen får Roskilde Sparekasses lederpris, og drengespilleren Michael Tronø sælger ikke mindre end 25.000 13-øres lodsedler.
Det gav PR i næsten samtlige landets aviser.
1979: Vi fejrer 50 års jubilæum samtidig med at vi tager det nye anlæg på Lillevang i brug.
Manden bag anlægget Erling Poulsen hædres, og bliver æresmedlem.
1980: Klubbens formand Mogens Rasmussen, tildeles Roskilde Sparekasses lederpris.
1981: Juniorholdet til Finland som repræsentant for Kommunen til den finske venskabsby.
1984: Formandsskifte i KFUM. Mogens Rasmussen stopper, og ny formand bliver John Jacobsen.
1987: Et fantastisk år. Vi rykker op i Danmarksserien for første gang nogensinde.
1988: KFUM og RB 1906 forsøger et fællesarrangement i Roskilde Idrætspark med sangeren Kim Larsen og gøgleren, Erik Clausen, men 3.500 tilskuere var ikke nok til succes.
1989: Vi fejrer 60 års jubilæum med reception og en kamp mellem vort førstehold og tidligere professionelle spillere.
1990: Grusbanen omlægges til græsbane. En kostbar opgave som vi selv måtte betale.
1992: Forældreforeningen har 25 års jubilæum. Junior og ynglinge til Spanien.
1993: Vor Forældreforening holder stort familiestævne, og Dame-junior rejser til USA.
1994: Klubbens formand Ole Andersen får Bikubens lederpris.
1995: Rejseaktiviteterne fortsætter. Lilleputterne til Frankrig, Damejunior til England.
1996: Hele 35 forældrepar møder til morgenkaffe og dommerinstruktion, og rejserne fortsætter med ture til Polen, Spanien og Holland.
1997: Byggefonden arrangerer fodboldtur til Hamburg.
Damejunior, Herrejunior og Ynglinge rejser til Spanien.
1998: Ny 7. mand fodboldbane etableres.
Damejunior bliver sjællandsmestre.
2000: Østbyens Multilegeplads indvies på Lillevang. Drengene til Holland.
2001: To nye æresmedlemmer i KFUM - Det er John Jacobsen og Willy Nielsen.
Vi får egen hjemmeside www.Roskilde-KFUM.dk
Vi takker nej til sammenslutningen FC Roskilde.
2002: Tingklubben runder 102 medlemmer.
Juniorholdet vinder kæmpepokal i Italien.
2003: Der etableres to Petanquebaner, og ungdomsafdelingen begynder atter at vokse.
Førsteholdet vinder Sjællandsserien.
2004: 2 nye æresmedlemmer. Kurt Skjoldby og Ole Andersen der samtidig stopper som formand.
Vi begynder året med ny formand Peter Nissen.
Førsteholdet starter i Kvalifikationsrækken, og vi er godt på vej ind i jubilæumsåret.
Ynglingeholdet vinder 3. division, og er dermed at finde i 2.division fra efteråret.
Førsteholdet vinder Kvalifikationsrækken, og vi er igen i Danmarksserien.
2005: 2. holdet vinder Serie2, og er for første gang nogensinde i Serie1.
Serie2 holdet modtager Nordeas Månedens Idrætspræstation for oprykningen til Serie1.
1. holdet rykker ud af Danmarksserien og ned i Kval-rækken.
2006: 1. holdet rykker desværre også ud af kval-rækken og er derfor at finde i Sjællandsserien fra år 2007.
2. holdet rykker ud af Serie1.
3. og 4. holdet rykker til gengæld begge hold op i Serie4.
KFUM indvier 11. oktober klubbens nye Kunstgræsbane. Et KÆMPE projekt til omkring kr. 5 mill. er lykkedes med fantastisk stor opbakning og hjælpsomhed fra mange af klubbens medlemmer.
2007: KFUM's 1.ste hold ryger ned i serie1 igen, og klubbens 2. hold ryger i serie2.
Ungdomsafdelingen har vokset sig stor, og vi har fået udfyldt alle huller, så vi nu har hold i alle ungdomsrækker.
Vi runder for første gang 500 medlemmer.
2008: KFUM starter et storstillet projekt med udvidelse af klubbens klubhus, der giver plads til 3 omklædningsrum, og et nyt stort klublokale hvor der bl.a. skal indrettes lektiecafe.
2009: Klubbens medlemmer har knoklet, og sammen har vi fået etableret et helt unikt boldhus på vores anlæg.
Vi starter året med ny formand, idet Henrik Poulsen erstatter Peter Nissen efter 5 år på posten.
KFUM indvier ny førstesal den 9. maj.
2010:

KFUM indtager Roskilde hallerne 1-3. januar, og arrangerer "Danmarks bedste Indendørsstævne". Der spilles i 3 haller, fra tidlig morgen til sen aften.
KFUM's årgang 93 modtager Nordea's Idrætspris for kæmpe sportslig og social sucess.

2011: Hele 3 nye æresmedlemmer ved Erik Schneller, Lilian Andersen og Peter Nissen.
Vi begynder året med ny formand Allan Markussen, idet Henrik Poulsen trækker sig tilbage, efter 2 flotte år i formands stolen.
Førsteholdet deler 1. pladsen i Serie1, og vi håber alle på en lige så god forårs sæson, med cheftræner Palle Olsen ved roret.

 

Print | Tilbage | Top

Sidst opdateret 14. april 2012